Da jeg i ‘23 gik Camino Frances hørte jeg flere gange, at du skal huske at stoppe op, vende dig om og se hvor du kom fra.
Hvis ikke du under dig selv at betragte den stejle bakke, der gav dig sved på panden; de opgaver, der i nuet syntes uløselige; de ukendte mennesker, der nu er blevet en del af dit netværk; de mennesker, der nu desværre ikke længere er en del af nogens netværk, så opdager du aldrig egen eller andres udvikling.
Det hele bliver gråt, dagligdag og til sidst ligegyldigt.
Nisserne er vågnet op og står for døren og lige om lidt starter vi på endnu en ny kalender…
…så jeg stopper op, og vender mig om.
Jeg ser blandt andet:
😍Gymnasie vennerne, der stadig nyder hinandens selskab 40 år efter.
🍺En reaktion på et opslag her på kanalen, der resulterer i et fysisk indblik i en iværksætters udfordringer.
🤗3 dage på Folkemødet på Bornholm, hvor Indblik, Omsorg, Utrættelighed og Gavmildhed er i højsædet.
👋Farvel til gamle kollegaer – ufrivilligt/frivilligt & glædeligt/smertefuldt – men også Goddag til nye kollegaer.
🥳60-årige, der over 3 dage fester igennem på musikfestival – sammen med voksne børn.
🤔Visdom & underholdning, der igennem foredrag, bøger og podcasts bliver absorberet.
💡Bridgewalking og fælles madlavning der bliver kombineret med AI-læring, faglig sparring og komplekse opgaveløsninger.
Jeg ser én, der stadig har nysgerrighed og energi til at fortsætte.
Jeg ser, at jeg stadig har lysten til at tage imod og en endnu større lyst til at give videre.
Jeg vender mig om igen – og kigger fremad.
“Kys det nu, det satans liv” – “Vi skal ikke hjem, vi skal videre”
2025 bliver et fantastisk år (hvis du vil)