Det var mit helt ærlige svar midt om natten til en håndfuld gamle og nye bekendte, hvor vi alle og et-halvt-hundrede andre fejrede en fælles ven…
Man skal kunne tage sin egen medicin – walk the talk, så at sige – så når jeg proklamerer at “Tabuer skal tales ihjel”, så fanger bordet.
Jeg vil betegne mig selv som introvert og er ikke særlig skarp til at mingle og smalltalke og slet ikke når den elskede musik er høj og man skal råbe for at blive halvvejs hørt.
Men det betyder ikke, at jeg hverken er utilpas eller genert blandt mange mennesker, for så var jeg jo bare listet hjem.
Jeg får bare mere energi og glæde ved at iagttage andre danse og grine i grupper, end hvis jeg selv skal deltage.
En sjælden gang kan en lille irritation og frustration over mig selv og måske lidt misundelse dog snige sig ind, men der bliver længere og længere imellem, jo ældre jeg bliver.
Jeg har efterhånden accepteret, at det bare er sådan jeg er, og orker ikke altid at tage kampen op – da det indre energi-regnskab jo bliver negativt.
Samtidig er jeg dog bevidst om, at det er et adfærdstræk, som jeg skal udfordre med jævne mellemrum.
Ikke for at please Normen, men som en del i min personlige udvikling, og for ikke at miste for meget af det, som ofte opleves i disse grupper/situationer, såsom styrkelse og udbygning af venskaber og netværk.
…En anden gammel ven, der kender mig endnu bedre end de første, lagde armen på min skulder og sagde, at det præcis var sådan et øjeblik, hvor han blev fyldt med energi, og han fik et ægte varmt smil tilbage og et: “I know!”
Vi ved, at vi er forskellige og vi accepterer det!
Tidligere på aftenen under middagen – ved 6-mandsbordet – trivedes jeg og snakken gik.
Dér var jeg dog også indimellem Observatør, men af en hel anden årsag – for til tider var de andres samtaler lige så spændende som min egen.
Jeg ville have det hele med.
Kender du også én, det står lidt for sig selv midt om natten eller til det store dags arrangement i firmaet og ser “alene” ud?
Alene behøver slet ikke at være det samme som Ensom.
Årsagerne kan være mange, så har du spurgt om han er okay?
Billedet er i øvrigt taget af min søn for nogle år siden, da han ville eksperimentere lidt, og det har i den grad delt vandene(!).
Sidder personen (mig) med r**** i vandskorpen i en grå trist verden og nærmest bare venter på Færgemanden, eller hviler han i sig selv (omend med kolde fødder) med åbent sind i trygge omgivelser, og har et urørt fremtidslærred foran sig?
Min søster synes oprigtigt at billedet er uhyggeligt 🥰 (vi er slet ikke enige)
Dette er vel endnu en grund til at spørge(!) – vores syn på verden/virkeligheden er ikke altid sammenfaldende…
Tak for I spurgte!