Dønninger

Små 2 uger er allerede gået!

Caminoen og de støvede spanske stier er pludselig meget langt væk – og så alligevel ikke.

Mine fødder er helet – men har dog endnu ikke fået fuld følelse tilbage i de 3 sovende tæer – og lænden brokker sig igen som i gamle dage.

Flere gange dagligt sender jeg en tanke til Nordspanien og de er altid positive. 

Jeg har læst de fleste af mine dagbogsindlæg igennem, hvor nogle får en kærlig tanke, mens andre får en undren: Var det virkelig sådan jeg følte på det tidspunkt?!

Mennesket er forunderligt indrettet. Vi fortrænger og glemmer hurtigt, hvis det er det, der skal til – og netop derfor, er jeg glad for at have skrevet dagligt.

Jeg fandt med det samme ud af, at hvis jeg skulle have en chance for at holde dagene nogenlunde adskilt og hvis jeg skulle kunne huske noget, når jeg kom hjem, så var det pine-død nødvendigt at kradse noget ned, mens det var i frisk erindring.

Hvad er det jeg så har glemt eller fortrængt?

Jeg har allerede nu “slettet” næsten alle smerter og træthed – heldigvis har jeg “beholdt” de gode oplevelser og mange af “de gode mennesker”, som jeg har mødt.

Jeg får aldrig snakket med nogle af dem igen – måske bortset fra Peter – og det skyldes ikke manglende lyst, men udelukkende slendrian fra min side. 

Peter er rent faktisk den eneste jeg har udvekslet kontaktoplysninger med – bortset fra amerikanske Susan fra Cruz de Ferro og tyske Erich fra de første dage.

Set i bakspejlet, så var det nok en fejl – men minderne har jeg heldigvis stadig.

Hvad har jeg opnået?

Jeg har haft en fantastisk gåtur i en vidunderlig osteklokke af tryghed, skønhed, venlighed og imødekommenhed. 

Følelsen kan ikke rigtig beskrives – det KAN ikke være samme Verden.

Der kan umuligt være så LIDT negativitet og brok blandt så mange mennesker igennem så mange dage. 

Vi har alle – hver og en –  været både pressede og udfordrede og alligevel har der altid været plads til smil, latter og overskud. 

Vi har uden brok stået tidligt op i vores surt optjente ferie – vi har på trods af smerter og for lidt søvn alligevel gået 20-30 kilometer hver dag.

Mentalt har jeg flere gange tømt hovedet og fået “ryddet op”.

Jeg er tilfreds! 

Ikke magelig tilfreds, så jeg bare læner mig tilbage og siger: Det var det! – men tilfreds med mig selv og mine beslutninger i livet. 

Jeg stoler endnu mere på mig selv og min dømmekraft vidende, at det ikke altid er en 100% rigtig beslutning, som jeg træffer, men i situationen og under de givne omstændigheder, så gør jeg, hvad der føles rigtigt – og det må være nok!

Jeg er blevet bekræftet i, at Verden som udgangspunkt er Venlig, Hjælpsom, Tryg og Vil os alle det bedste.

Kig efter det Positive og lad være med at frygte alle Spøgelserne. 

Selvfølgelig bliver du skuffet en gang imellem, men Livet og Verden er altså bedre end hvad Nyhederne fortæller dig.

Jeg har fået bevist for mig selv, at jeg kan koble af.

Jeg har kun tænkt Arbejde, når jeg er blevet spurgt, hvad jeg laver – og det eneste log-in jeg ikke havde glemt var til telefonen (nok fordi jeg har samme log-in på den private 😉) – ellers har jeg måttet nulstille pc og systemer, hvilket må siges at være et sundhedstegn!

Jeg har fået rykket min “sociale tilstand” og åbenhed.

Jeg bliver stadig “træt” af store menneske-mængder, som jeg skal forholde mig til. De suger typisk energien ud af mig!

Men jeg “beholder” forhåbentlig lidt af min øgede lyst til at indlede samtaler med mindre ukendte grupper. Disse samtaler tilfører energi!

Nu skal det så bare fortsætte!

Min ryg får det bedre ved en masse bevægelse.

Jeg kan sagtens bide en masse “smerte” i mig.

Jeg vil oftere blive positivt overrasket over mennesker end skuffet.

Hverken Verden eller Arbejdet ændrer sig ved at du “forlader” det i 5-6 uger – men måske din tilgang gør?!

At Gå er en fantastisk måde at opleve på. Specielt hvis man kan gå fra A til B til C etc. og ikke hver gang skal starte ud fra A.

Det bliver ikke sidste gang, at jeg river en måned ud af kalenderen.

Det bliver ikke sidste gang, at jeg “går en lang tur”.

Måske fra Syd til Nord – måske fra Blåvand til Balka – måske fra “Engeland” til Skotland – måske…

Gør det nu bare – Kast dig ud i det ukendte – Du skal nok blive grebet!