Jeg har efter min hjemkomst fået en del spørgsmål, som jeg vil forsøge at besvare her – men man skal huske, at det er MIN Camino og dermed passer svaret ikke til alle – og der vil også være nogle (måske uretfærdige) generaliseringer.
Hvor langt har jeg gået?
Jeg har dagligt brugt appen AllTrails – og de fleste dage (på nær 1-2 x pr uge 😉) har jeg husket at “starte” turen med det samme – ellers nok efter 1-2km.
Sightseeing efter gåturen og på hviledage har jeg ikke registreret.
Jeg har registreret 804 km og 17.400 højdemeter.
Det svarer til at jeg i gennemsnit har gået små 24 km og 510 højdemeter på de aktive dage.
Jeg går forholdsvist langsomt, så jeg har været i bevægelse i over 175 timer eller over 5 timer om dagen.
Jeg har typisk holdt pauser i mere end 1 time pr. dag.
Har det været hårdt?
Både og – specielt i starten bliver en flad dansker udfordret af op- & nedstigningerne – men man går sig i bedre og bedre form.
Men man skal selvfølgelig kunne lide at gå!
Det kan betale sig at lave strækøvelser i de første uger. Ligesom det har hjulpet mig at opløse magnesium-kapsler for at mindske og forhindre muskelkramper.
Men hvis man kan gå, så kan man også gå Caminoen – tager måske bare lidt længere tid.
Mange danskere går faktisk 15-30.000 skridt hver dag på arbejdet.
Vejret?
Jeg har været ualmindelig heldig med vejret. I “gåtiden” har jeg haft 2 halve dage med regnvejr – uhørt lidt!
Temperaturen har været meget svingende. Det har flere dage startet med temp. lige over frysepunktet men har også rundet 30gr midt på eftermiddagen – men typisk omkring 6-10gr ved start og 20-22gr ved slut.
Så i mine øjne har det været perfekt!
Der har været en del sol, så husk solcreme specielt i starten.
Hvad koster det?
Jeg har ikke sparet på noget tidspunkt – bortset fra, at jeg ikke ville tage en taxi den første dag til toget, der dog blev en bus.
Jeg har overnattet på enkeltværelser, lejligheder/hotelværelser (alene eller sammen med en anden) ca hver tredje nat og der er blevet drukket en del øl og spist en del is.
Desuden har jeg forkælet mig selv med friskpresset appelsinjuice næsten hver dag – og flere gange “en dobbelt” (min. 15 kr pr glas).
Jeg har prioriteret en god solid morgenmad og typisk sprunget frokosten over, og hvor det har været muligt har jeg indtaget pilgrimsmenu om aftenen (nemme 3 retter mad).
En seng på et herberg koster ca. 13€ og et hotelværelse/lejlighed svinger fra 40-150€ – som du nogle gange kan dele med en anden.
Jeg har brugt omkring 620 kr/dag eller små 24.000 kr.
Husk at fratrække hvad du normalt spiser og drikker for derhjemme i 5-6 uger.
Hvordan kommer man derned?
Jeg valgte den magelige flyrejse.
Jeg har bevidst valgt at tjekke min rygsæk ind, hvilket gør flybilletterne næsten dobbelt så dyre. Jeg fløj med AirFrance fra Billund til Biarritz (via Paris) og fløj hjem med KLM fra Madrid (via Amsterdam)
Det har ikke været de billigste ruter, men dem, der passede mig bedst.
Det ville kunne gøres noget billigere med ex Ryanair via UK (typisk længere ventetid, “mærkelige” afgangs- & ankomststider og vær obs på ekstra omkostninger hvis rygsækken skal tjekkes ind).
Mange tager faktisk hjem fra Porto (Portugal) – der går bus fra Santiago.
Flybilletterne derned blev købt i god tid og kostede små 2.000 kr og hjemturen blev købt ca en uge før afrejse til ca 1.800 kr. Derudover kom der transport til Madrid og lufthavnen.
Jeg valgte (af en eller anden grund) et værelse inde i Madrids centrum og måtte derfor bruge en del penge på at komme til lufthavnen – de penge kunne jeg nok have sparet eller brugt på et bedre værelse tættere på lufthavnen.
Nyttige links: momondo.com & rometorio.com
Er det svært at finde rundt?
Nej! På det punkt kan man næsten efterlade hovedet derhjemme. Ganske få gange har jeg været i tvivl og så går man 20 meter eller vender sig rundt og så er man på rette vej igen.
De andre pilgrimme og lokalbefolkningen er meget gode til at råbe højt, hvis man er på gale vej.
Så snart du er i Spanien, så er der muslingeskaller i fortorvet; gule pile malet på mure, hegn eller sten; fine granit-søjler med angivelse af afstand til Santiago.
Er man ikke alene, hvis man ikke rejser med andre?
Det bestemmer man i høj grad selv. Jeg er selv rimelig introvert og nyder mit eget selskab (specielt når jeg går), så derfor har jeg stort set hele tiden gået alene.
Når jeg har holdt pauser på cafeer, så er jeg ofte faldet i snak med andre pilgrimme, og når turen er slut, og du er på herberget, er det svært IKKE at falde i snak.
Hvis man overnatter alene på hotelværelser, så er situationen selvfølgelig en anden.
Du kan altså være alene, men du behøver aldrig at være ensom!
Hvad snakker man om?
Man bliver meget hurtigt “personlig”.
Der er selvfølgelig fødderne, derefter “hvorfor”, gift/skilt, børn og arbejde og tilhørende stress.
Sprængfarlige emner som politik og religion har jeg også berørt. Den amerikanske våbenlov er for eksempel et uudtømmeligt emne – specielt hvis der er amerikanere i gruppen.
Chit-chat’en er kortvarigt og kun for at finde ud af om personen siger én noget.
Min erfaring er, at amerikaneren snakker mere end han lytter.
Englænderen er træt af Brexit og bliver overrasket, hvis man snakker kolonialisme. Australien og New Zealand er nemme at snakke med og bliver meget benovede over bygninger, der er mere end 2-300 år gamle.
Franskmænd snakker stort set kun fransk ligesom tyskeren forventer, at en dansker snakker tysk.
Italienere, brasilianere og spanierne er typisk i grupper og svære at kommunikere med.
Hvis samtalen ikke “virker”, så er det typisk gensidigt og så afsluttes den hurtigt og uden problemer.
Hvad med sproget?
Det er klart en fordel, hvis man kan nogle ord eller sætninger på spansk. Det er et godt signal og desuden er der en del lokale, der ikke snakker engelsk.
Google Translate/Lens kan hjælpe meget – også med at oversætte menukort og andre meddelelser.
Man kommer rigtig langt socialt med engelsk, fransk eller tysk.
Jeg klarede mig fint på engelsk og begrænsede spanske og franske sætninger.
Sovesale og toilet-forhold?
Jeg har sovet under næsten alle forhold.
Der har været enkeltsenge med pæn afstand til de næste og i lokaler, hvor der har været fra 2 personer til næsten 50.
Men jeg har også sovet i sovesale, hvor køjesengene har stået med under en halv meter imellem hver – det er tæt!
Jeg har sovet i underkøje:
👍: nemmest at komme i og du behøver ikke at kravle op/ned eller være bekymret for at falde ud)
👎: kan være en urolig “overbo”
Overkøje:
👍: typisk mere “privat”
👎: der er typisk varmere og “mindre ilt” under loftet. Nogle gange er stigen meget smal. Nogle har ikke “sengehest”, så man kan have tanker om at falde ud/ned.
Sovesalene har næsten altid været blandet mænd/kvinder. 2-6 pers værelser har typisk været kønsopdelte.
Ofte er madrassen og hovedpuden af gummi. Man får typisk papirlagen og pudebetræk – jeg har dog oplevet et par gange, at pudebetrækket har manglet og her har jeg været glad for mit medbragte (lange & aflange) pudebetræk.
Der er som regel tæpper, der kan supplere soveposen, hvis det er koldt.
Typisk er der ro (bortset fra snorken) fra 21:30 til 6:00.
Toilet og badefaciliteter har næsten altid været kønsopdelte – men størrelse og kvalitet har været meget svingende.
De mindste toiletter skulle jeg bakke ind i.
Baderum har næsten altid været en kabine, der næsten altid var et lille rum hvor jeg skulle have både det tørre tøj og håndklæde hængende – med stor risiko for at det blev fugtigt.
Hvad siger kroppen?
Jeg fik nogle grimme vabler i starten, som jeg døjede længe med.
Specielt nedstigningerne var onde ved mine (og mange andres) fødder. Det er vigtigt at stramme snørebåndene godt, når det går nedad fortalte nogle norske kvinder mig – én af de sidste dage…
Jeg har en del slidgigt i lænden og skuldrene og begyndende slidgigt i fødder og fingre.
Jeg har kun mærket min lænd i ganske få dage – hvilket typisk var, når jeg havde sovet rigtig dårligt.
Jeg har 3 tånegle, der enten er gået tabt eller er på vej dertil og desuden har jeg 3 andre tæer, der “sover”, hvilket nok skyldes overbelastning.
Min ene vrist/ankel er øm, hvilket igen måske skyldes overbelastning eller et vrid.
Jeg har tabt omkring 10kg og 6-7cm livvidde og er i mærkbar bedre form.
Efter jeg er kommet hjem og direkte er startet på arbejde, så har jeg dog været meget træt og meget øm i lænden – hvilket desværre nok skyldes bilkørsel og manglende bevægelse.
Hvordan finder jeg rundt og hvordan kommer jeg i kontakt med herberget?
Jeg har tilkøbt en app fra wisepilgrim, der både indeholder kort (der viser ruten OG hvor du er) samt har en liste over seværdigheder og overnatning i de forskellige byer. Hvert herberg/pensionat er beskrevet med størrelse, faciliteter, pris og kontaktoplysninger.
Jeg fandt hurtigt ud af, at den foretrukne kontaktform (udover telefonisk) er WhatsApp.
Indsæt din forespørgsel i Google translate (spansk) og kopier over i WhatsApp og send – jeg fik typisk svar i løbet af et par timer.
Nogle gange var herberget koblet på booking.com, hvilket var hurtigere, men typisk også et par Euro dyrere.
I starten bookede jeg fra dag til dag men til sidst var det for flere dage af gangen.
Jeg foretrak absolut de mindre herberger.
Hvis du som jeg vil overnatte i Orisson – halvvejs op den første dag – så skal du booke minimum et par måneder før.
Skal man planlægge det hele?
Nej, det synes jeg fortsat ikke man skal.
Hvis du gerne vil have en “rolig” start, så skal du booke de første dage på forhånd – og lad være med at presse dig selv for meget.
Der skal være plads og tid til at nyde det og komme ind i rytmen.
Du finder hurtigt ud af, om du har det bedst med, at sengen er garanteret i den anden ende, eller om du vil have friheden (og usikkerheden) til at lade fødderne og selskabet bestemme fra dag til dag.
Jeg blev hurtigt helt tilpas ved at vide, at sengen stod klar efter ca 25km. Jeg kunne slappe af ude på ruten og behøvede ikke at starte før solen stod op, for at sikre mig en plads i ryksæk-køen inden herberget åbnede. Smag og behag…
Jeg mener stadig ikke, at Caminoen er et væddeløb – der skal være plads til at fortsætte en spændende samtale eller at smide sig i græsset. Turen ER vigtigere end målet!
Vil jeg gøre det igen?
Det er generelt for tidligt at sige – men jeg tror ikke, at jeg vil gå Camino Frances igen – been there, done that – men måske pusler en af de andre (længere) Camino’er i baghovedet.
Umiddelbart tænker jeg, at turen minimum skal være 3 uger – og gerne længere – for at få rytmen, flowet, “smerterne” og roen.
Hvad har været den største overraskelse?
Naturen (er bare smuk), udsigterne (ja, jeg har været heldig med vejret) og den umiddelbare venlighed og imødekommenhed fra andre pilgrimme, men i høj grad også fra lokalbefolkningen. Du ER virkelig velkommen!
Hvis du bider en lille smule af din generthed og introverthed i dig, så møder du fantastisk mange mennesker fra hele verden. Nogle taler du med i 2 minutter og andre i flere uger.
Alle nationaliteter har de samme udfordringer – men ofte en helt anderledes tilgang til både problemstillinger og løsninger, og det kan vi alle lære af.
Vær en lille smule åben og generel positiv og hele Verden omfavner dig – Du får hvad du giver!
De vigtigste indkøb
Dit Pilgrimspas – du kommer ikke ind på et herberg uden!
Du kan købe det inden afrejse i Danmark eller når du kommer til startbyen.
Du skal have 2 daglige stempler fra Sarria til Santiago, hvis du vil have “diplomet” / Compostelaen – nogle samler virkelig på stempler, og så er det danske lige lille nok (men så kan du bare have 2 stk.) – mit blev fyldt, selv om jeg ikke fik alle dage i starten – og jeg samlede ikke.
Selvfølgelig skal du have nogle sko, som du går godt i. Jeg har set folk i alt fra sandaler til kondisko over vandresko til deciderede vandrestøvler. Men… Dine fødder vokser – og det er ikke løgn. De sko du passer derhjemme er for små efter et par uger!
Den gyldne regel med hensyn til rygsækken siger max 10% af din kropsvægt og helst under 7 kg.
Min vejede 10-11 kg – og jeg mærkede den stort set ikke.
Jeg havde valgt en lidt større og dermed tungere Fjällräven model, da det var den, der sad bedst på min ryg og i løbet af dagen justerede jeg den stort set aldrig. Desuden elskede jeg, at jeg kunne åbne frontstykket (som en kuffert), så jeg ikke skulle have alt ud, for at få fat i det nederste.
Tøj – Lag på lag på lag!
Temperaturen svingede meget – fra 0 til 32gr – så jeg var rigtig glad for, at jeg havde noget forskelligt med – min favoritter var min merino uldundertrøje med lange ærmer fra Ulvang og min merino uldvest (u/ærmer) og så selvfølgelig min Fjällräven keb eco-shell jakke, der holdt mig tør og varm når det regnede eller blæste.
Af bukser havde jeg de billigste fra Dansk Outlet med, da jeg på min marathon-dag i Ringkøbing fandt ud af, at de kunne nå at tørre 5 gange på en dag.
Jeg opgraderede mit mobilabonnement til mere EU-data inden jeg tog afsted, hvilket betød, at jeg konstant var “på” og havde bedre forbindelse end alle de andre, der brugte wifi.
Jeg vaklede imellem at købe et kompaktkamera eller en ny mobiltelefon inden afrejsen, men gik heldigvis med en ny mobil, hvor jeg vægtede kamera-delen højt.
Jeg er Android-mand, så valget faldt på en Google Pixel 7 Pro, hvilket jeg ikke har fortrudt.
Buen Camino!
ps… alle mine indlæg er iøvrigt skrevet direkte på og uploadet direkte fra telefonen. Alle billeder er desuden også taget med telefonen.