Dag 36: Status fra dagens stengærde
Mæt – Træt – Øm
Nu har jeg i skrivende stund 25km tilbage af mit livs gåtur – og hvilken tur…
Dagens første 16,5km har dog ikke været den store fornøjelse.
Jeg trækker i den grad på reserverne nu.
Ankler/vristen gør ondt – det er ok, når jeg går opad, så er vinklen åbenbart bedre, men resten af tiden, så skriger den på ro.
Det skal den nok få, men jeg skal lige have dagens sidste 5km overstået og så de sidste 20km i morgen!
Så er der kun sightseeing tilbage, og det bliver uden kg på ryggen.
De sidste dage fra Sarria har suget energi ud af mig – uden at tilføre ret meget ny.
Naturen er ikke så interessant – de store endeløse udsigter er slut og det har været klamt, tåget og lummert fra morgenstunden og langt op ad formiddagen og ofte efter også. Jeg sveder tran, når luftfugtigheden er omkring 80-90%.
Lugten fra de fugtige eucalyptus-træer er dog fantastisk!
Roen er også forsvundet – der er næsten konstant højttalende knævren fra spanske, italienske, brasilianske eller amerikanske grupper.
Nogle gange bliver de overdøvet af højtkvækkende frøer eller musik fra unge mennesker eller barer i vejkanten – men næsten aldrig ro.
Det savner jeg!
Uden at være i mål endnu, så vil jeg aldrig anbefale “bare” at tage stykket fra Sarria til Santiago – det vil for mig være spild af skridt.
Vil jeg gøre det igen?
Nej, jeg vil nok have drejet fra i Ponteferrada og taget Camino Invierno det sidste stykke.
Fortryder jeg?
Nej, det er nok meget godt at vågne op og snuse til den hektiske hverdag der venter lige rundt om weekenden.
Nødrationen er snart drukket og dagens sidste 5km venter uanset anklens brokkerier.
Kunne være at jeg skulle putte noget musik i ørerne det sidste stykke…
Flot at du gennemfører trods forskellige pinsler.
Tak for dine beskrivelser. Det har været hyggeligt at kunne følge med på turen.
Vi ses snart – det har været og er (trods alt) en fantastisk oplevelse