Dag 30: Cacabelos – Vega de Valcarce (28km – 880m)
Waou for en dag!!!
Peter gik alene da han gerne ville tidligt afsted, han havde også snorket det meste af natten, så han var frisk.
Kort tur ud af byen og hurtig mulighed for en lille omvej, så jeg slap for “vejgang” og hvilken tur.
Igennem de skønneste vinmarker og gamle landsbyer og den ene smukke udsigt efter den anden.
Omvejen endte i den skønne Trabadelo, hvor jeg mødte Peter, der sad og drak kaffe.
Jeg fik min te og juice og et stykke trist brød, mens Peter brød op.
Smuk tur ud af byen og endnu en omvej og den gik OP – hold da jøsses.
Pulsen kom op, sveden piblede og lungerne gjorde hvad de kunne – hvilket iøvrigt var meget mere end for 4 uger siden.
Op gik det og udsigten blev bedre og bedre. Trabadelo blev mindre og mindre og snart kunne jeg se ned på højspændingsmasterne.
Der kom pinjelunde og efter et goldt stykke kom jeg ind i kastanjelunde og så forsvandt pile og andre mærker, men ved hjælp af 2 forskellige kort-apps og lidt sund fornuft og retningssans fandt jeg ruten igen og så gik det NED – jeg tror ikke 18% kunne gøre det.
Ned til landevejen, som jeg ikke savnede – men bare 5 km til herberget.
Det er iøvrigt dødfrustrerende at gå langs en brusende flod og have varme fødder og der så ikke er nogle steder, hvor man med livet i behold kan komme ned til det svalende vand.
Herberg! Peter kom en halv time før mig og vi har fået 2 underkøjer og endnu ingen over os.
Der blev ofret 3€ på en vaskemaskine, så det svedige tøj kunne blive ordentligt vasket og så på cafe.
Jeg fik min liter vand og te og 2 stykker fremragende kage – den ene lokal kastanje-kage.
Peter havde spist frokost på vejen – han fandt aldrig turen op over bjerget – så jeg gik på jagt efter noget mad ved 18-tiden. Og her har de lært det. Køkkenet er åbent fra 13-22.
Kæmpestor portion ensalada mixta med laks, mandler, oliven, kaviar, kirsebær og meget andet og herefter te og cheesecake.
I morgen går det for alvor OP!!!