Dag 28: Foncebadón – Molinaseca (21km – 200m)
Så blev jeg morgenvandrer (ihvertfald for en dag)
…men inden da havde vi en skøn middag med pinchos/tapas og efterfølgende paella.
Fik en lang snak med George fra Staterne, der har adskillige youtube kanaler, hvor han dokumenterer diverse rejser – primært på motorcykel, men også hiking/vandring og er netop i gang med en sponseret serie om Camino Frances.
Han er typen, der umiddelbart ikke sætter sit lys under en skæppe og han snakker som et vandfald – men det er alligevel fascinerende at høre om hans forskellige rejser fra hele kloden.
Vi tog afsted – dog ikke som de første – ved 6-tiden og det var mørkt.
Peter havde pandelampe med og det første stykke havde jeg telefon-lygten tændt, men da det gik lige så fint bare med Peters lys, så var der ingen grund til dobbeltlys.
Vi var oppe ved Cruz de Ferro i løbet af en halv times tid og var de eneste deroppe.
Jeg synes altså stadig, at det er voldsomt grimt, men tænker selv, at jeg fik et par rimelige billeder med personer i silhuet mod solopgangen.
Efter Jernkorset var der et forholdsvist lige stykke for derefter at gå ned og ned i omkring 10-15km.
Det var flot med bjerge, skyer, gule og hvide gyvel, sommerfugle lavendler og fuglekvidder dagen lang.
Nedstigningen var dog ikke rar – hvis det havde været vådt, så havde det været nærmest livsfarligt. Rullesten, skiffer/granit, der lå på tværs og stejle gangspor.
Vi havde god tid, så Peter og jeg fulgtes næsten hele dagen og løb flere gange ind i Mafiaen, som vi kalder gruppen af 6 unge mennesker fra Canada, Irland, Holland & USA, der har fulgtes ad igennem næsten hele Caminoen. Specielt den 19-årige Oliver fra Canada har udviklet sig helt vildt. Han er et helt andet menneske end fra første gang jeg mødte ham for et par uger siden.
Der blev tid til både 1., 2. og 3. breakfast, hvor vi også fik snakket med både Susan (USA), Janice (Canada) og de 2 norske hiking-guider, der lige nåede at give mig et par små tips til at undgå vabler.
Da vi nåede frem til herberget ved 13-tiden blev vi mødt af en totalt kontrol-freak, der fik os indskærpet at han styrede stedet, vaskemaskine, yderdør og alt andet. Døren blev låst 21:30 og åbnet igen kl 6:00 – og hvis ikke man kunne leve med det, så var man velkommen til at finde et andet herberg. Der kom en Ryger lige efter os, der havde en voldsom kamp med sig selv.
Vi fik dog vasket os selv og tøjet og gik ud for at finde noget frokost.
De mest vidunderlige bocadillo (fremragende brød, skinke og ost) med en kold øl (glas fra fryseren) og mens vi sad der og bare nød dagen kom den ene gruppe efter den anden af kendte mennesker forbi.
Vi fik hilst på Bill og alle hans familie/venner, der var stødt til ham i Astorga. De var smadrede af først opstigningen, som vi tog i går og derefter dagens nedstigning.
Lidt efter kom Jeff og hans gamle far – Av, han havde ondt i dag.
…og George fra YouTube havde heller ikke nydt nedstigningen.
Inden vi vendte hjem til herberget tog vi lige en rundtur i den charmerende lille by – og nu kæmper jeg lidt med de sidste overnatninger samtidig med at vi får lidt aftenregn.
