Dag 5: Larrasoaña – Pamplona
Aftenen og natten foregik under de mest trygge rammer man kan forestille sig – hos selveste julemanden – Alberque San Nicolas.
Både krop og tøj blev vasket – næsten alt tøjet, modig som jeg var – men der var ingen tørre i luften – og det var faktisk p…koldt, så uldtrøjen kom i brug for første gang, men lige lidt hjalp det, så jeg trak indenfor og ventede på at vi skulle spise og at mine mails ville blive besvaret.
Jeg endte faktisk også op med at smide alt mit tøj i betalingstørretumbleren.
Der er rimelig meget panik blandt pilgrimmene for alt er fyldt. Godt nok har spaniolerne fri til og med mandag, hvilket gør noget, men alle steder melder om voldsomt øget interesse for caminoen.
“Turister” bliver kørt ind i store busser og så kan de gå “en etape” med en lille pose på ryggen og overnatte på et “rigtigt herberg” og så samme rytme dagen efter.
Denne popularitet har systemet ikke helt vænnet sig til – i princippet er det jo fint med omtale og omsætning, men den originale tilgang med at gå så længe ben og fødder vil, forsvinder desværre. Du er pludselig nødt til at vide op til flere dage i forvejen om hvor gode ben du har og hvor langt du vil og kan gå.
Flere på herberget har booket engang i vinters og havde fået at vide, at det snart var fyldt helt op.
Chefen fra herberget modtog i løbet af dagen +100 forespørgsler på overnatning – bare til natten – og han har vel 30 senge… Jeg fik en af de sidste.
Mens jeg sad og drak min øl udenfor afviste de nok yderligere 10-15 stykker. Alle blev henvist til rådhuset, der så ville træffe foranstaltninger, når de kendte problemets størrelse.
De endte med at åbne sportshallen, så ca 40 personer kunne sove på det bare gulv – men dog indendørs.
Jeg nåede at få afslag på 3 ud af 4 mails inden jeg takkede pænt ja til den tyske Erich tilbud om at dele hans dobbeltværelse i Pamplona. Han havde før jul booket til den første uge og i morgen heldigvis et dobbelt-rum på et youth-hostel midt i byen.
Klokken halv-ti fik jeg dog accept på den sidste forespørgsel, men beholdt dog Erichs tilbud.
(med uret: Martin, Urska, Italieneren, Olivier, Enrique & Erich)
Endelig skulle vi spise og jeg fik selskab af 2 kendte personer: Tyske Erich og Urska fra Slovenien. Urska var en af dem fra første aften, der jagtede den samme person, som hun var på forrige pilgrimstur (den portugisiske) – og det kan jeg godt forstå: Voldsom sympatisk og god humor. Derudover var der en anden tysker Martin, der typisk går op imod 40 km pr dag, så ham ser vi sgu ikke igen. Så en ny italiener, hvis navn jeg aldrig fangede – men han kunne lidt engelsk. De to sidste ved bordet var faktisk lokale baskere: Enrique og Olivier – de var på en 3 dages tur grundet den lange weekend. Deres engelsk var ikke prangende men Google translate kan også noget.
Snakken og latteren gik ihvertfald igennem hele måltidet, der begyndte med en lille snack af baskisk pølse a la chorizo og herefter hjemmelavet grøntsagssuppe (2 portioner, så fik jeg endelig varmen), svinefilet med noget rød-peber-værk og brød (yum) og endelig hjemmelavet æbletærte til dessert – og vin & vand. 1 flaske var dog ikke nok, så jeg gav en ekstra flaske – vi var jo slet ikke færdige med at snakke baskisk pølse-fest lige før jul, svampejagt i både Swartzvald og i Baskerlandet samt højdemeter-træning og lokale bjerge. Der blev jeg lidt til grin med Danmarks højeste punkt.,.
Sengetid og vi fik fyldt værelset op med en fyr fra New Zealand, der godt nok boede i England og så en koreansk kvinde, der kunne oplyse, at det nok var en kendt koreansk tv-kok, der var skyld i alle de koreanere. Og der er mange…
Lights out og ro indtil fuglene begyndte at synge ved halv-seks tiden. De to sidste var også de to første ude af døren. Erich og jeg tog det lidt roligere – det var jo en kort dag (16-17 km og 400 højdemeter + sightseeing). Erich gik på jagt efter kaffe og jeg fik pakket det sidste og i uldtrøje (overskyet, udsigt til lidt regn og ca 12 gr.) begav jeg mig ud af byen.
Vi er mange på stien og nogle gange bliver man overhalet og andre gange overhaler du.
Dejlig rolig og smuk start med fuglesang og flodens brusen i skøn harmoni og en stille bøn om der snart dukker en lille cafe op, så jeg kunne få min morgenmad.
Ja tak! Hist hvor vejen slår en bugt og hvor floden skal krydses over en bro ligger den jo efter 4-5 km.
Så i kø og god tid til at blive sulten og fristet: cafe con leche, Zumo, og en lækker sandwich med tortilla med kartofler og spinat. Jamen altså!!!
Inden jeg bliver færdig hører jeg pludselig: “Hi Denmark!” Det er det skønne engelske par fra den første aften. Gensidig glæde og det sidste døgn skal lige genopfriskes. De havde boet et sted med swimmingpool – godt nok kun 3 meter og p…kold, men alligevel og så kunne de fortælle 2 historier fra dagen før.
En af dem, de havde snakket med, havde faderens aske med. Han var død for nylig og havde tidligere gået caminoen og da sønnen havde prøvet faderens sandaler, ja så var skæbnen låst fast – så med moderens tilladelse havde han nu asken og sandaler med på tur. Asken blev strøet og sandalerne blev brugt om aftenen.
Den anden episode var knap så livsbekræftende. En gruppe af lidt ældre gik samme rute som vi andre, da den ene mand lige ville puste ud og de andre gik i forvejen. Lidt senere kom et par unge kvinder forbi og fandt den ældre mand død.
Nok ikke lige den oplevelse, som kvinderne havde håbet på.
Jeg tror ikke, der dør tilnærmelsesvis samme antal som på tilsvarende mængde charterrejser, men…
Nå ja Urska og italieneren nåede jo også at komme inden jeg begav mig videre.
Det gik også lidt op i dag og kort efter ned – hvorfor ikke bare ligeud… Jeg er begyndt at få den første vabel på lilletåen – forbandet down-hill.
Men skøn dag med dejlig temperatur og ved indgangen til Pamplonas kom de første dryp – ikke noget man blev våd af, men alligevel godt at få testet overtræk og jakke.
Ind igennem den franske port og lede efter Erics herberg – han var kommet en halv time før og med Googles vildfarelse fandt vi hinanden.
Jeg fik overkøjen i noget der mest af alt minder om togenes sovekupeer.
Bad og vabel behandling og Erich ude og kigge på byen. Jeg skal lige have noget strøm på telefonen, så skal jeg også på sightseeing. Jeg har faktisk ikke lyst til kultur, så jeg har fundet nogle små gader, der i den grad summer af liv.
Men den første ledige plads jeg finder, er nede på et torv, hvilket også er ok. En stor is på bænken og bare nyde det. Så begynder der at komme dufte fra den nærliggende bar. Burgere og alt muligt andet bliver båret ud til bordene – Jamen jeg er jo sulten – jeg bliver nødt til at gå indenfor og efter lidt fumlen med QR-kode-menukort ender det ud med cerveza og bacon-chutney – der var bacon, fritter og noget dressing – alt godt!
Så skal der motioneres, så rundt i byen og kigge på flere fridagsramte pamploianere, Plaza del Torres – der er jo “væddeløb” hvert år – men ved dog ikke om Mickey Mouse deltager. Et centralt placeret ur tæller konstant ned, og mener, at der 60 dage til.
Jeg får også lige kastet et blik på etrusker-museet udefra (lukket) og så tilbage til værelset og lige slappe lidt af efter ekstra 4-5 km.
Mon ikke vi finder noget mad sammen senere Erich og jeg.
Men hvor skal jeg sove i morgen – afventer stadig svar på 3 mails…