Dag 4 – Espinal-Aurizberri – Larrasoaña (21km – 430m)
Ja ja fik da mine sædvanlige alt for få timer, men masser af timers afslapning og et dejligt morgenbad.
Døren blev stille lukket bag mig ca 7:30 og ud i morgen-gråvejret. Faktisk lidt halvkøligt for bare t-shirt, men er overbevist om, at jeg nok skal gå mig varm.
Jeg når ikke ud af indkørslen før jeg møder de første pilgrimme og ud af den første morgenbar kommer 4 mere. Selv om jeg ikke har fået andet end en halv sandwich de sidste 12 timer, synes jeg det er lige tidligt nok til morgenmad. Ud af byen – på vej!
Det skulle være en flad dag – ja, jeg ved sgu ikke hvilket kort jeg har kigget på. Up the hill!
Men hvilken morgen!
Overskyet og nok omkring 12-15 gr. og masser af enge rundt om mig, der selvfølgelig er fyldt med klokke-heste og en del føl. Jeg synes et par stykker af dem går lidt usikkert, og det kan jeg da godt forstå – de er jo totalt nyfødte. Der hænger stadig fosterhinde – eller hvad det kaldes – ud af mor. Så der har været godt gang i den på fødegangen.
Aaej – den første næste by, mon ikke de har en morgenbuffet?
Ja da! Godt besøgt og cafe con leche, zumo, croissant og tortilla de patatas – 7,50 €, så kører vi.
Deler bord med endnu en canadier, men han har godt nok fart på.
Kender ellers ingen – jeg er jo lidt uden for etaper allerede.
Videre – op, ned, op & ned. Fladt…min bare!!!
Bortset fra de sidste 4 km, så skal man forestille sig en dag til Fjællstauan i Paradisbakkerne på Bornholm – hele dagen 16km…
Hold kæft, hvor jeg hader at gå nedad. De fleste af nedstigningerne bestod af istid-skuret granit/skiffer, der gik diagonalt med stien. Der var altså træls men voldsomt smukt i foråret. Bare der var en måde at indfange alle duftene – bare fantastisk, selvom jeg nok skal have tjekket en evt pollen-allergi, når jeg kommer hjem. Næsen løber konstant.
Blomster, nyfødte blade og fuglesang overalt næsten hele dagen – kan da godt opveje nedstigningerne – jeg får bare ondt i mine tæer og hoftebøjere, men har heldigvis 3 nye bedste venner – en der er gammel, helt tilbage fra min glorværdige badminton-karriere, hvor jeg altid var et skridt bagud, hvilket betød forstuvede ankler konstant: Japansk pebermynteolie, der brænder/varmer helt vildt og hvis man ikke kan lide lugten, så er den kras…
Og så de to nye – vandrestavene. Fantastisk opfindelse, der kan lette turen ligeud, give kræfter opad og ikke mindst hjælpe som stopklods og balance-pind nedad.
Pludselig møder jeg Erich fra Frankfurt, der gav mig hints til overnatning i går, og han har faktisk booket samme herberg som jeg, men jeg kan godt fornemme, at han går lidt hurtigere end jeg, så jeg giver ham løbepas.
Så er vandet ved at løbe tør igen – hold nu op, hvor jeg sveder – må være overgangsalder – og selvfølgelig kommer der så lige en offentlig fontæne, så der bliver fyldt 1,5 liter op igen.
Så er jeg ved at være i mål – og dagen blev hverken flad eller under 20km… ca 21 og 500 højdemeter.
Men nu er der vasket og badet og rygsækken fyldt op med kleenex og en kold øl!
2 timer til pilgrimsmenu og det vælter ind med kendte personer.
