Dag 1: Kølkær – Saint-Jean-Pied-de-Port
Så er jeg afsted, yeah!
Jeg købte flybilletterne før jul og tjekkede dem for første gang i går eftermiddags… AirFrance havde flyttet afgangstidspunktet…
med hele 20 minutter så Rasmus kunne sove lidt længere.
Lidt over kl 5 forlod vi indkørslen akkompagneret af den skønneste solsorte-sang.
Nyder tonerne hver morgen og bliver bare glad i låget.
Rasmus ville gerne køre, så han kunne komme direkte på arbejde – og TAK for det, for da jeg kører turen mod motorvejen rimelig ofte, så har jeg nok lidt mere fart på og havde nok ikke standset så blidt for den store flok krondyr, der var på tur over vejen.
Fjolset bagved mente dog ikke, at der kunne komme flere, så han overhalede utålmodigt og fortsatte med 100 km/t…det er kun lige indtil den dag han smadrer fronten, dyret og dagen.
Billund Lufthavn
Nem indtjekning med hjælp alle steder fra og af alle. De lover at min “indtaskede” rygsæk nok skal nå frem samtidig med mig, så jeg skal bare passe på mig selv og min jakke i CdG i Paris.
I flyet leder de sidste passagerer febrilsk efter et ledigt locker-rum til deres kufferter.
Det er da bekvemt at slippe for 6-dages-løbet rundt om bagagebåndet, men jeg bliver altså ikke fan af en kuffert ind på skinnebenet eller i ryggen – og ikke så sjældent på samme tid.
Efter en lille forsinkelse forlader jeg Danmark sammen med et par forretningsfolk og en ordentlig stak weekend-turister, det hver især sidder med deres fold-ud-guide-bøger om Paris.
Snakken går omkring ørerne på mig og jeg bliver helt forpustet over deres st-/p-ressede program, hvor taktikken åbenbart går ud på at stå meget tidligt op, så de kan komme til at stå i køen før Eiffeltårnet, Louvre etc åbner.
Paris! Første gang jeg “er” i byen og jeg har allerede set Eiffeltårnet (på kilometers afstand både vertikalt og horisontalt), så stort er det da heller ikke…
Nej, som den pladder-romantiker jeg er, må jeg på et tidspunkt lave en rigtig tur til byernes by.
Charles de Gaulle lufthavnen har et kaotisk ry, men måske fordi jeg flyver AirFrance hele vejen, så skal jeg bare bevæge mig mindre end 100 meter og det når jeg vist fint på de to-en-halv time jeg har i verdens mest romantiske hovedstad.
Jeg kan faktisk godt lide lufthavne.
Der er asiater, der troligt har deres mundbind på. Der er afrikanere, der måske grundet lang ventetid kan sove overalt. Der er de mest chikke franske stiletter, der klikker rundt imellem zombie-lignende grå hverdagsmennesker, og selvfølgelig de meget vigtige “jakkesæt” – Og vi sidder, står eller går alle rundt med trynen i en smartphone og med store jeg-udelukker-hele-verden-høre-bøffer. Måske derfor er her egentlig forbavsende roligt.
Hm! Og måske var det derfor jeg var tæt på at begynde antropologi-studiet på Århus Universitet efter gymnasiet. Jeg elsker at studere mennesker.
Flyet til Biarritz er min første indenrigsflyvning på under halvanden time, hvor der er en 1. klasse… Men destinationen har selvfølgelig også både havudsigt og pænt store “robåde” i havnen.
Men nu er der rygsække og mange af dem – og de er stadig træls at blive ramt af – det får de at vide, når jeg måske møder dem igen.
Biarritz lufthavn er stort set på størrelse med Karup Lufthavn, så jeg måtte vente hele 10 minutter på min uskadte rygsæk. Ud i varmen og finde videre transport – jeg vidste jeg skulle med bus/Taxi ind til Bayonne og videre derfra med toget. Jeg kunne selvfølgelig ikke finde bussen, så fræk som jeg var, spurgte jeg en skuffet taxi-mand, der havde håbet på en turist tur til 25€ – Mais non, ou est l’autobus?
Den var på den anden side af den lille lufthavnsbygning og den gik med det samme til en pris på 1,20€.
Chaufføren fik hele bussen til at fortælle mig at jeg skulle af efter 20-30 minutter – det var som en tro kopi af den ikoniske scene fra subwayen i New York (Crocodile Dundee).
5 minutters gang – i den udpegede retning – og vupsi, der var togstationen – men den stakkels dame i billetsalget fik mig forklaret via Google Translate, at toget lige var kørt og det næste først gik kl. 18:30, men der var en bus kl. 17:13.
Den tog jeg for ca. 10€.
Så var der både tid til cafe og tomat/mozzarella sandwich.
Åhh i øvrigt ligger cafe miljøet naturligvis ved siden af kirken – faktisk bygget sammen med, så jeg tænker at de dybe orgeltoner gør noget for husfreden i lejlighederne på 1.sal.
Nå ja – t-shirt og ca 20gr.
Hele bussens bagagerum blev fyldt med rygsække og næsten alle nationaliteter var herefter bænket i bussen. Der var en spændt snakken på svensk, tysk, hollandsk, fransk, spansk, amerikansk osv osv. Et stykke inde på turen blev en lokal pige åbenbart bedt om at sætte sig et andet sted hen end forældrene, og det kunne jeg sgu godt forstå… Så nede på bagsædet hos mig blev jeg ufrivilligt nyudnævnt mester i baskisk (jeg kan IKKE)-synge/danse-konkurrence – vi fik max 20 sekunder fra hver deltager, men til gengæld højt. Nøj, de tyske damer, der sad foran mig bed godt nok tænderne sammen i en times tid. Jeg tror de arbejdede på (ligesom jeg) at træne tolerance-tærsklen inden sovesalene.
…og næste afsnit kommer måske til at handle lidt om, at jeg glemte at kigge på 3. sidste afsnit i min hotelreservation, eller om aftentur i Saint-Jean-Pied-de-Port, eller om min største lammekølle (ene mand), eller om min første camino-sludder med amerikaneren, der er på sin 3. (noget alternative) Camino.
Nå ja – skal jo faktisk bestige et halvt bjerg i morgen…