Nethandel er i min optik et fantastisk supplement til de fysiske butikker. Jeg har igennem snart mange år fundet og brugt webshops primært i Europa – men også enkelte oversøiske. Jeg har altid fået mine varer og er endnu aldrig blevet snydt i forhold til betaling, dårlig service el.lign. Med tiden har jeg fundet mine favoritter og opbygget en samling af favorit webshops, hvor jeg kommer igen og igen.
Mange af dem smider en lille personlig håndskrevet hilsen i pakken – hvilket jeg synes er både nærværende og rigtig god stil. Jeg føler mig velkommen – Tak!

Outdoor:
Jeg har i den sidste tid handlet en del forskelligt outdoor udstyr i forbindelse med min Camino-tur og har fundet nogle favoritter udover de fysiske Eventyrsport butikker i henholdsvis Silkeborg og Aarhus.
- engelsons.se i Sverige er et kig værd – specielt i denne tid, hvor den svenske krone er meget billig. De har ofte nogle skarpe tilbud i deres outlet (Rea på svensk).
- bergfreunde.eu fra Tyskland har noget tøj (merino-uld), som jeg ikke har kunne finde andre steder – ikke til de samme priser i hvert fald.
- backpackerlife.dk har et bredt udvalgt til fornuftige priser
- friefodspor.dk har leveret blandt andet mine vandrestave, min merino-uld sovepose og letvægtshåndklæde.
Bøger:
- Har jeg muligheden, så vil jeg helst handle bøger direkte ved forfatteren – det giver lige et personligt touch
Vin:
- Jeg blev introduceret til vinpalle.dk af en tidligere kollega og da min smag for de bløde italienske vine falder meget godt i hak med udbuddet og de daglige (!!!) tilbud fra vinpalle.dk, så ligger den lige til højrebenet. Du kan kun købe hele kasser og de bliver leveret til din dør af postnord, Danske Fragtmænd el.lign. indenfor 2-3 dage. Jeg har været enig i vinbeskrivelserne og er således ikke blevet skuffet endnu.