I 2022 fik jeg endelig taget mig sammen til at besøge Folkemødet på Bornholm.
Jeg er normalt politisk og kulturelt interesseret, så i bund og grund nok som Folk er flest – så mon ikke Folkemødet kunne finde plads til mig også. Det er jo næsten lidt flovt, at jeg som gammel bornholmer aldrig har deltaget.
Færgebilletterne blev bestilt i god tid og med et par dage i hver ende, for at holde både pris og stress-niveau nede på et minimum. Jeg fik også bestilt et tredages buskort, så jeg kunne nyde en ekstra fadøl og komme rundt over hele Øen uden problemer.
På åbningsdagen står jeg så klar ved trinbrættet på Balka, og jeg er ikke alene. Der er andre grå hår, der er på vej samme sted hen. Bussen kommer og “kaos” begynder da chaufføren har fået forkert eller mangelfuld instruktion vedr. de mange forskellige typer af billetter – men snakken går livligt i bussen om børne/pensionist billet, klippekort og flere forsk apps.
Næsten alle nyankomne får samme historie om billet-situationen.
Passagererne er mest +55 og jeg morer mig ved at være “turist i eget land”: “Se klipperne?!”; “Nej hvor sødt”, og alle husnavne og bynavne bliver sagt højt og kommenteret med et “ja”.
De sidste ståpladser bliver optaget 3 km før vi når Allinge, og allerede her intager forbavsende mange den stående morgenmad i form af dåseøl.
Det er FOLKEMØDE.
Vi ankommer til Allinge og spredes for vinden og selvom der er en times tid inden åbningen, summer det af forventning og spænding.
Jeg har lavet en lille liste med alle de oplæg, som jeg ikke vil gå glip af, og da jeg har god tid, beslutter jeg mig for at gå igennem hele området for at danne mig et overblik over hvor og hvornår.
Og allerede her rammer virkeligheden mig. Jeg kan umuligt nå fra det ene oplæg til det andet på listen. Typisk er det i hver sin ende af Allinge, så jeg vil enten misse starten eller slutningen.
En kort beslutningsproces ender i at sedlen krølles sammen og rammer den første affaldssæk.
Jeg tager det som det kommer!
Jeg får 3 dage med en masse gode ideer, tanker, diskussioner og godt selskab.
- Hos Kriminalforsorgen hører jeg om hvordan hademails og private billeder/film ødelægger offeret i mange år. Langsomt kommer man måske over det, og pludselig dukker Internet-spøgelset frem igen og smadrer tilværelsen endnu engang.
Afsenderen, hvis vedkommende bliver fundet og dømt, får ødelagt en drøm om en ønskeuddannelse grundet en noget plettet straffeattest.
Internettet glemmer ALDRIG! - Jeg hører om Özlem Cekic’s liv med dødstrusler, livvagter, dialogkaffe og en ukuelig vilje til at det kan og skal blive bedre. Men hun får aldrig navn på postkassen igen!
- Mennesket er langt hen ad vejen et flokdyr, så man kan være med til at vende stemningen ved at “like” de gode opslag eller sende de gode positive kommentarer af sted.
- Jeg bliver klogere på hvilke typer, der befinder sig på “det mørke net”, hvorfor og hvilket fællesskab de søger.
- Jeg bliver oplyst – eller måske ikke – om den københavnske bil-politik med delebiler og parkeringsudfordringer.
- TV-serien Borgen bliver diskuteret med en ukrainsk expert – og i modsætning til Ukraine, så skal vi nok ikke forvente, at hverken Adam Price eller Sidse Babett bliver Danmarks nye statsleder.
- Den gamle skatteminister Ole Stavad kommer med en overraskende udtalelse om, at det var svært igennem længere tid at køre ud til landets virksomheder og tage deres penge UDEN at de opdagede det.
- Danmark står måske overfor den næste store industri succes ved at lagre CO2 i de gamle oliefelter i Nordsøen.
- “De gode svar afstedkommer flere spørgsmål” og “fadøl har måske gjort mere for arbejdsglæden end diverse mindfulness kurser” er sætninger, der egentlig beskriver alle 3 dage meget godt.
Ovenstående og en hel del andet fyldte mit hoved igennem 3 dage, hvor jeg også fik hilst på gamle og nye venner samt skolekammerater. Der blev også plads og tid til at nyde kaffe, øl og frokost i bragende solskin.
Bussen blev iøvrigt kun taget den første dag – mit liv magtede ikke kø-kaos sidst på aftenen – så hellere droppe et par fadøl og tage bilen
